En pianist er den oftest anvendte musikløsning under middagen til et bryllup eller anden festlig lejlighed.

Med en professionel pianist får du dæmpet og stemningsfuld klavermusik som bringer dine gæster i godt humør - og samtidig akkompagnement til de sange der måtte komme.

Præsentation af Hyggepianister

Alle vores pianister er enten konservatorieuddannede eller autodidakte professionelle musikere.

Vi er 11 af de mest rutinerede hyggepianister og er fordelt på København, Århus og trekantsområdet.
Vi kan derfor oftest finde en pianist der er tæt på hvor du holder din fest.

Priser

For op til fire timers stilfuld musik er prisen kun 3.200 kr.
Du kan altid bede om ekstra timer for 800 kr.

Transport

Vi har pianister i både Århus, København, Vejle og Aalborg.
Pianisten tager følgende tillæg for transport:

0 - 40 km.: Gratis
41 - 80 km.: 300 kr.
81 - 120 km.: 500 kr.
Over 120 km.: Efter aftale

Evt. bro / færge efter regning.

Ovenstående beløb dækker både pianistens tid og udgifter til transport, og inkluderer også returkørsel.

Praktiske oplysninger

Pianisten spiller helst på et akustisk klaver eller flygel, hvis et sådant findes der hvor festen skal holdes.
Alternativt medbringes uden beregning et rigtig godt el-klaver.

Vores dygtige pianister har stor erfaring i at vurdere hvor meget musikken bør fylde i rummet, så alle føler sig godt tilpas.

Ved flere end ca. 100 gæster eller ved meget store lokaler kan det være nødvendigt med et lydanlæg til at forstærke klaver eller el-klaver (tilbud indhentes).

Referencer

Sammen har vi spillet til mere end 1.000 bryllupper, fødselsdage og andre festlige lejligheder.

Vi har besøgt steder som D'Angleterre, Radisson SAS, Hotel Royal, Varna Palæet, Søllerød Kro og Musikhuset Aarhus.

Vores mange tilfredse firmakunder tæller blandt andre Fona, Pressalit, Føtex, Aarhus Byråd, Coopers & Lybrand, Mortensen & Beierholm, Danske Malermestre og EnVision.





_MG_2753 - version 2